Jokeren var tirsdag aften gæst hos Michéle Bellaiche i TV2-programmet Go’ Aften Danmark
Travsporten fik flot reklame tirsdag aften i programmet Go’ Aften Danmark, hvor Jokeren fortalte om sin kærlighed til travsporten og sin derbyvinder Bvlgari Peak.
Det ér en gratis markedsføring af travsporten gennem Jokeren, der når et publikum, man ellers aldrig ville komme i kontakt med uden at bruge millioner af kroner til markedsføring.
At Jokeren pt deltager i et andet TV2-program, Vild med Dans betyder, at der er stor medie-opmærksom på hans person, og det er flot, at han udnytter dette til at fortælle om sin passion, travsporten.
Nu er det bare at håbe, at Jokeren også overlever fredagens konkurrence i dansestudiet – han ”galoperede fra start” i fredags og sluttede sidst i pointstillingen hos studie-dommerne, men blev reddet af SMS-stemmerne.