TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

John K som i gamle dage

af | Nyheder

Sammen med Michael Lønborg blev John Køhler dagens mand på Fyens Væddeløbsbane – begge med to sejre.

John Køhler sammen med Hairos’ medejer, ex-hustruen Helle, parrets datter Nanni og barnebarnet Adam. Foto: Gorm Johansen

14 trænerchampionater på 15 år blev det til for John Køhler i årene 1981-95, men de senere år har der været lidt længere mellem sejrene og inden dagens løb på hjemmebanen, havde John K faktisk blot vundet tre løb i år.

Nu blev det til to sejre med hhv. egentrænede Dirty Flying (Keep On Flying) og Niels Aage Friborg-trænede Greenday Tir (Broad Bahn), som John K. i øvrigt kørte for første gang.

Derudover blev Fyens Væddeløbsbanes mangeårige trænerchampion også hyldet i vindercirklen i anledning af at Hairos for nylig er blevet optaget i Travsportens Hall of Fame, hvor John K. selv fik plads i fjor.