Johans store dag
Søndag den 12. november 2017 bliver ikke en dag Johan Untersteiner glemmer lige med det samme. Her skrev han et stykke svensk travhistorie ved at vinde tre Breeders Crown-løb – og det har ingen tidligere præsteret.
Da Johan Untersteiner søndag formiddag tog ud til Eskilstuna-banen havde han håb om i hvert fald at vinde et Breeders Crown-løb, nemlig med sin derbyvinder Cyber Lane.
Men ikke nok med, at Johan Unterstei8ner vandt med egentrænede Cyber Lane – han vandt også med ligeledes egentrænede Unrestricted samt med Lars Marcussens Candy la Marc.
Og med til historien skal også, at Johan Untersteiner kun kørte i tre ud fire Breeders Crown-.løb, så det var 100% udbytte.
Den 33-årige Halmstadtræner blev den første kuske nogensinde til at vinde tre Breeders Crown-sejre på én og samme dag.
For 10 år siden vandt Johan Untersteiner sin første Breeders Crown-sejr og tre år efter nummer to. Så skulle der gå syv år til den næste – der så blev fulgt af af to yderligere.
Johan Untersteiner har haft et jubelår i år med sejr i Svenskt Trav Derby, Breeders Crown-løbene samt Dansk Trav Kriterium!
Breeders Crown handler også om avl, idet en god del af præmiesummerne kommer fra avlshingste.
Ingen avlshingst fik mere end én sejr, men Dubois-hingsten Infinitif fik en flot double hos de 3-årige hingste, hvor Lucifer Lane sejrede foran Vainqueur R P. Tredjepladsen Selmer I H var også efter en Dubois-hingst, nemlig Love You.
Infinitif havde tre afkom i Breeders Crown-løbene.
Den tredje, Gaardahl-opdrættede Han Herred besatte en fjerdeplads hos de 4-årige hingste, og havde kusken, Kenneth Haugstad fulgt Makethemark i dennes fremstød, var det blevet til en tredjeplads.
Ready Cash var den hingst, der havde flest afkom til start i de fire Breeders Crown-løb, nemlig seks og de var alle hopper
Det blev til to anden, en tredjeplads og en femteplads.
Breeders Crown-resultater ’
3-årige hopper:
1 Candy la Marc (Scarlet Knight)
2 Dibaba (Ready Cash)
3 Vamp Kronos (Ready Cash)
3-årige hingste/vallakker
1 Lucifer Lane (Infinitif)
2 Vainqueur R P (Infinitif)
3 Selmer I H (Love YTou)
4-årige hopper
1 Unrestricted (Muscles Yankee)
2 Caddie Liseux (Ready Cash)
3 Dream Lane (Pastor Stephen)
4-årige hingste
1 Cyber Lane (Raja Mirchi)
2 Makethemark (Maharajah)
3 Bruno Bagheera (Joke Face)