Jägersro-banen får på tirsdag besøg af Jimmy W. Takter, der skal køre en Kolgjini-hest.
I lørdags blev Jimmy W. Takter hyldet som Årets Træner i USA – den svenskfødte travtræner har gennem flere år været en af USA’s førende travtrænere og har utallige storløb og hædersbevisninger på sit CV.
I næste uge er Jimmy W. Takter tilbage i sit fødeland, Sverige og gæster Jägersro, hvor han skal køre den 5-årige hoppe Clemenza AM, der ejes af storstalden Courant og trænes af Lutfi Kolgjini.
Clemenza AM (Muscle Hill) er ikke en hest, der har gjort megen væsen af sig i sine seneste starter og i fjor vandt hun ikke løb i 12 forsøg.
Clemenza AM med Jimmy W. Takter starter I 8. løb, V64-5 med programnummer 8. I dette løb starter også 7 Amour du Coglais (Ganymede) med Jeppe Juel samt 11 Solon (Gill’s Victory) med Axel Jacobsen.

