TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jetset i revanche

af | Nyheder

Sidst blev Infinitif-sønnen Jetset Onion generet til galop, men revanchen kan komme allerede i aften, hvor han går til start med spids og inderbane på Bornholms Brand Park i 5. løb.

Jetset Onion med Kenn Christoffersen på en tidligere æresrunde. Foto Torben Agger/Travfotobornholm

Det kan blive en realitet for Kenn Christoffersens hest, men en hest som Amadillo C N (Beaumont Hanover) viste med sejr i både indledende og finale i Erling Rügge Memorial, at formen virkelig sidder der nu og Ole Møllers hest er absolut ikke slået på forhånd.

Kigger man ned over startlisten må de ørige vel få det svært og det skal alle dage blive svært for San Siro (Deliberate Speed) og Soleil Cloc (Chipmate) at give de forlangte meter forud.

Meget mere Christoffersen

Inden da har Kenn Christoffersen – som jo er førende på amatørlisten med seks sejre – kørt en af de mere betroede i 1. løb, nemlig Call Annbirchador (Calvin Capar), der galopperede i debuten, men nu handler det om spids og inderbane ofr ham også og så kan sejren måske komme for hans vedkommende.

Også Toxido (Flirtin Man) i løbet efter kan vise sig som en rigtig god chancce trods tillæg.

Forhestene ser ikke alt for skræmmende ud, men det er klart, at det skal flaske sig for Toxido selv om distancen er voksne 2440 meter.

Også Wilbur (Pine Chip) i 3. løb er en god mulighed for Kenn Christoffersen, men sporet i anden række kan gøre, at det kan blive svært at nå frem til heste som Bellwood (Orlando Vici), Alion (Crazed) eller måske Billgate (Double Player).

De 9 løb køres i aften fra kl. 18.15 til ca. 21.00.

Baneprogammet kan downloades her: Baneprogram