TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jessen og Kjær

af | Nyheder

To kuske vandt hver to sejre på Billund Trav i aftes – amatøren Iver Jessen og træner Rene Kjær.

Iver Jessen vandt de to afdelinger i amatørløbet, Harald Hammers Vandrepokal med hhv. Laurell Hjerl og Kimber Top.

Næppe mange husker Harald Hammer, men han var en rimelig stor hesteejer i 60-erne og 70-erne i såvel København som i Odense.

Harald Hammer havde en stor guld og sølvsmedje i Naboløs i København, og han udsatte flotte ærespræmier på såvel Fyens Væddeløbsbane som på Billund Trav.

Harald Hammer havde bl.a. Thor Hammer, der var en meget brugt avlshingst i 60-erne og 70-erne samt den elegante Halle Hammer, som var i træning hos Rudolf Jensen på Fyens Væddeløbsbane. Parret blev nummer tre i Dansk Trav Derby – Halle Hammer blev også brugt i avlen – dog ikke i så stor udstrækning som Thor Hammer.Begge var i ævrigt efter datidens championhingst i Danmark, Joe’s Pride.

Iver Jessen var også i sulkyen bag Sam Blågul, som han kørte ind på en tredjeplads.

Rene Kjær vandt sine sæsonsejre nummer 80 og 81 med hhv. Rex Royal og Summer Day – og de løb begge 1.15.5a/1700 m