TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jesper Olsen leverede en forsinket Nytårsbombe

af | 3. jan 2022 | Nyheder

Mandagens Lunch-løb i Aalborg sluttede med en stor overraskelse, da Fernando med Jesper Olsen kunne føre fra start til mål og vinde til odds 47.80.

Fernando med Jesper Olsen. Foto Hesselborg Foto

En defekt benzinpumpe var årsag til at det ikke var muligt at benytte startvognen til de to sidste løb i Aalborg og det var en fordel for dagens mest overraskende vinder, Fernando (Ens Snapshot).

-Fernando er ikke glad for startvognen, så det var faktisk en fordel at det blev linjestart, sagde Jesper Olsen til Fast Track efter den forholdsvis sikre sejr.

Der var ellers lagt op til sejr til Kindred Spirit med Bo Westergaard, men trods en god rejse, så kunne den 3-årige hoppe ikke fange Fernando i opløbet. Fernando sejrede sikkert i 1.19.3/2140 m.

Også det foregående løb, der måtte afvikles med Linjestart blev vundet af en hest, der sad i føring fra start.

Det var Flemming Jensen-trænede Guardian Angel (Bold Eagle) med Birger Jørgensen, der sejrede sikkert i 1.17.9/2140 m  – Guardian Angel havde ind i opløbet følgeskab af udvendige Great Shadow N med Bo Westergaard, men den galoperede ind pÃ¥ lige bane.

Forinden havde Bo Westergaard vundet en knusende overlegen sejr med Golden Bay (SJ’s Caviar), der således gentog sejren fra Juleaftensdags.

Frodo Victory med Morten Friis. Foto Hesselborg Foto

Til gengæld måtte Bo Westergaard se sig knebent slået med Taste of Diamond, der blev fanget af Frodo Victory (Yield Boko) med Morten Friis på målstregen.

Det var dagens anden sejr til Morten Friis, der indledte løbsdagen med en sikker sejr med Fætter Filur (Farifant).