TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jesper Nørrevang købte også

af | Nyheder

Det var ikke kun Stutteri Shadow, men også en anden nordjysk opdrætter, Jesper Nørrevang, der købte følhoppe på den svenske opdrætterforenings internetauktion i tirsdags.

Forleden kunne vi fortæller, at Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow havde fået sidste bud på følhoppen Ramblin Rose Jet (Andover Hall) på ASVTs internetauktion.

Promising Angel

Promising Angel

Også en anden nordjysk opdrætter, Jesper Nørrevang vandt en auktion, idet han fik hammerslaget på 21.000 SEK for følhoppen Promising Angel ifol ved Hard Livin.

Promising Angel er født i USA i 2001 og havde sin løbskarriere der. Hun startede ikke færre end 136 gange og vandt 31 sejre, satte vinderrekord 1.11.8 og tjente 312.527 dollars – det er ca. 2,1 mio. kroner.

Promising Angel, der er efter Promising Catch – Angel in the Wind v/Garland Lobell, har fået tre afkom i UA, hvoraf Rapture (Kadabra) født i 2009 har karet sig bedst med en indtjening på 4.812 dollars og placeret har løbet 1.14.6.

I 2012 blev Promising Angel solgt i Harrisburg for 3.000 dollars ifol v/Explosive Matter til svenske Stall Zet.

Det kom der hoppen A to Zet ud af, og den er i træning hos Daniel Redén på Solvalla.

I år har hun fået hingstføl ved Pastor Stephen.