TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppes løb!

af | Nyheder

Jeppe Juel har nærmest taget patent på sejren i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix – Siden 2010  har han vundet løbet 7 gange!!

Echo Hill med Jeppe Juel. Foto Ole HIndby

Hvis man ser på Jeppe Juels statistik i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix så virker et vinderodds i årets udgave på 43,72 som et kæmpe-overodds.

Otte gange siden 2010 har Jeppe Juel hjemført sejre i provinsens største løb for 4-årige hopper.

2010 – Odette Vang

2012 – Rasmine Vang

2013 – Starlet Beat

2015 – Verify Dust

2017 – Barolo

2019 – Dusty Shadow

2020 Echo Hill

Nu er det som bekendt ikke alene Jeppe Juel, der skal sørge for sejren, og hans starthest i år, Echo Hill havde skuffet fælt i 4 års Prøven.

Derfor var forventningerne beherskede til parret.

-Hun var dårlig den dag, men vi har forsøgt at hjælpe hende med de midler vi lovligt kunne bruge. Hun var fin i dag og samtidig fik vi et godt løb, siger Jeppe Juel om Echo Hill, som han kørte til sejr.

Jeppe Juel har aldrig lagt skjul på, at han havde store forventninger til Echo Hill og at han anså hende for at være en af årgangens allerbedste hopper.

I fjor viste Echo Hill da også ved sin andenplads i Dansk Hoppe Kriterium, at Jeppe Juel har noget at have sin tiltro hende i.

Sarah Bäckman og Jeppe Juel med Echo Hill. Foto Ole Hindby

Afstamningsmæssigt har Echo Hill da også papirerne i orden.¨

Hun er datter af den mest hotte avlshingst i USA, Muscle Hill og hendes moder, Noelle har tidligere født Spikeld, der vandt Jydsk 4-årings Grand Prix i 2013!

Echo Hill har blot startet 12 gange.

Det er blevet til 3 sejre og 2 andenpladser og med førstepræmien på 184.000 kroner har Echo Hill nu indtjent 325.414 kroner og er dermed årgangens tredjemest vindende hoppe.

Echo Hill er opdrættet af Niels Juel og ejes af Team Juel