TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe: Nu er han der!

af | Nyheder

Jeppe Juel var meget tilfreds med Stelton i onsdagens Rutineløb i Aalborg.

Sæsonen 2015 var udset til at blive endnu et banner år for Stelton (Dream Vacation), men noget trykkede den populære traver, der blot kom til start fem gange.

Får vi snart Stelton og Jeppe Juel at se igen som et vinderpar?

Får vi snart Stelton og Jeppe Juel at se igen som et vinderpar?

-Vi har ikke kunnet finde nogle alvorlige fejl på Stelton. Der har været forskellige småting, som  vi har fået rettet,  men ikke noget alvorligt, fortæller Jeppe Juel til travservice.

-I træningen hjemme på gården har jeg kunnet mærke, at det var den gamle Stelton igen. Han har virket meget mere frisk og glad end han gjorde sidste år.

-Nu skal jeg finde en passende let opgave til ham – han skal ikke kastes for løverne lige med det samme, siger Jeppe Juel.

I onsdagens Rutineløb, hvor Stelton noteredes for 1.14.7/2140 m, havde Jeppe Juel 1.11.5 de sidste 1000 meter og 1.10 de sidste 500 meter, og det fortæller at Stelton er på vej tilbage.