TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe klar til Norsk Kriterium

af | Nyheder

Jeppe Juel kvalificerede i aftes Bøckman til start i Norsk Trav Kriterium søndag den 18. september på Bjerke Travet i Oslo.

Med en tredjeplads i 1.14.8a/2140 m er Bøckman (Great Challenger) med Jeppe Juel klar til Norsk Trav Kriterium søndag den 18. september på Bjerke med en førstepræmie på 500.000 kroner.

Bøckman gik et godt løb, hvor den de sidste 1000 meter sad i dødens uden ryg, men holdt godt hjem til en tredjeplads.

Løbet vandtes af Bo Westergaard-trænede Ferrari B R (Muscles Yankee) med Per Oleg Midtfjeld, der leverede en imponerende præstation efter en galop ind i første sving.

Ferrari BR satte op mod 100 meter til, men kom flot tilbage og vandt efter kamp med førende Chief Orlando med Frode Hamre i 1.14.4a/2100 m.

Det var fjerde start og fjerde sejr for Ferrari BR.

Ferrari BR når forbi Chief Orlando trods sine store galop, mens Bøckman med Jeppe Juel bliver nummer tre

Ferrari BR når forbi Chief Orlando trods sine store galop, mens Bøckman med Jeppe Juel bliver nummer tre

Hurtigste vinder i Kriteriumsprøverne var Cockstile (Quite Easy) med Lars Anvar Kolle, der sejrede i ny norsk rekord 1.13.2a/2100 m!

De har klasse – de norske 3-åringer!

Cockstile startede for blot fjerde gang i karrieren, og dette var tredje sejr.

Han forbedrede rekord med ikke mindre end 3.1 sekunder!!!

De to øvrige afdelinger vandtes af hhv. Moni Viking (Maharajah) med Frode Hamre i 1.14.7 – det var 8. start, mens Evil Enok M E (Magnetic Power) med Noralf P Brækken vandt i 1.14.8. Det var fjerde sejr i 10. start

Fra de fire Kriteriumsprøver gik de tre bedste fra hver prøve til finalen – Jeppe Juel fik anden række med Bøckman med spor 11.

I aften skal Jeppe Juel forsøge at kvalificere Akermann til start i Norsk Trav Derby, der også køres den 18. september.

Det kan blive en travl dag for Aalborg-træneren, for om aftenen er der Kriteriumsprøver på Charlottenlund Travbane!