TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel-trænede Fortnite vandt kvalifikationsløb til Prinsesse Märtha Louises Pokalløp på Biri.

af | Nyheder

Såvel Jeppe Juel som Bo Westergaard havde mandag aften sendt heste til start på Biri i kvalifikationsløb til storløbet, Prinsesse Märtha Louises Pokalløp.

Fortnite med Eirik Høitomt vandt sikkert efter en god afslutning

Finalerne i Prinsesse Märtha Louises Pokalløp køres lørdag den 31. juli, og i såvel hingste/vallakker-finalen som i hoppe-finalen er førstepræmien på 300.000 NOK.

Jeppe Juel-trænede og medejede Fortnite (Trixton) er klar til hingste/vallak-finalen efter sejr i det ene af to kvalifikationsløb mandag aften.

Fortnite, som også ejes af Glenn Sigurd Syvaldsen, leverede en stærk afslutning efter 1.11.4/500 m og vandt sikkert med Eirik Høitomt i sulkyen i 1.16.4a/2100 m – præmie 30.000 NOK.

I finalen har den fået spor to.

Bo Westergaard havde sendt Stald EPs Fairytale EP (Explosive Matter) til start med Svein Owe Wasberg i sulkyen, og fra spor 12 blev parret nummer fem i 1.16.3a/2100 m – og er herefter klar til hoppefinalen, hvor den fik spor 11 igen!