TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel: Sælg Lunden!

af | 24. jul 2020 | Nyheder

Jeppe Juel er klar i mælet, da han får spørgsmålet om, hvorvidt man skal sælge Charlottenlund Travbane og bygge en ny væddeløbsarena et andet sted – eller forblive i Charlottenlund.

-Tiden er løbet fra Charlottenlund Travbane. Sælg og få bygget en tidssvarende væddeløbsarena lidt uden for København. Det er min klare mening, siger Jeppe Juel.

-Jeg sad og så nogle reportager fra Copenhagen Cup  i nogle gamle udgaver af Travronden, da jeg var på Fyn i går.

– Da var der sort af mennesker på tilskuerpladserne på Lunden. Den tid er forbi, så få bygget en ny væddeløbsbane – det vil skabe en fornyet interesse for travsporten.

-Glem nostalgien og få bygget noget moderne, siger Jeppe Juel.

Spørgsmålet om Charlottenlund Travbanes fremtid behandles på en ordinær generalforsamling den 10. august i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane.