TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel på Enghien

af | Nyheder

Jeppe Juel tager til Paris i weekenden, hvor han lørdag eftermiddag skal køre såvel Bikini som Onceforall Face.

Onceforall Face på træningstur på træningscentret Chamant, hvor Jeppe Juel har sine heste opstaldet i Frankrig,

Begge Jeppe Juel-heste skal ud i autostartløb på distancen 2150 meter.

Onceforall Face skal ud i 3. løb, Prix du Roussillon, der er for 7-10-årige heste – den samlede præmiesum er på 48.000 Euro med 21.600 Euro til vinderen.

Onceforall Face er havnet indvendig i anden række bag startvognen med program 9.

Der kommer i alt 15 heste til start – blandt disse er 7 Calvin Borel med Conrad Lugauer samt Björns Goops 11 Bryssel med David Thomain.

Bryssel vandt forleden en sikker sejr på Vincennes efter en løbspause.

To løb efter Onceforall Face har været i ilden skal Bikini og Jeppe Juel ud i Prix de l’Observatoire – et løb for 5 og 6-årige heste.

Her kommer 11 heste til start, og Bikini har trukket spor 7.

I dette løb kommer norske Ghazi BR med Jean Michel Bazire også til start.