Onsdag aften kvalificerede Jeppe Juel med Don Cash sig til start i Norsk Travderby, der køres søndag den 8. september, men parret er ikke eneste dansk islæt.

Fra fire Derbyprøver gik de tre første heste i hvert løb videre til Norsk Travderby, og Don Cash med Jeppe Juel kvalificerede sig via en tredjeplads i 1.14.2.
Parret, der havde startplads i anden række, fik en god rejse og fulgte storfavoritten Noble Superb (Maharajah) med Magnus T. Gundersen i ryg, da denne begyndte avancement på sidste langside.
Ind i opløbet forsøgte Jeppe Juel at trække Don Cash ud til angreb, men forgæves.
Noble Superb fangede akkurat længe førende Cry Wolf (der har dansk moder i Kick Off Laser) pÃ¥ mÃ¥lstregen – de fik begge noteret 1.13.8a/2600 m.
Tredjepladsen til Don Cash var 9.000 NOK værd.
To heste med dansk baggrund gjorde op om sejren i en anden Derbyprøve.
Stoletheshow (Dream Vacation), der er født hos Torben Hovgård, sejrede for Ulf Ohlsson i 1.14.9/2600 m foran Sam The Man (Wishing Stone) med Magnus T. Gundersen i 1.15.1. Sam The Man er opdrættet af Jesper Nørrevang i Aalborg.
De to sidste Derbyprøver vandtes af hhv. Eye the Tiger (Zola Boko) med Dag Sveinung-Dalen i 1.14.3a/2600 m og Max Brady (Cantab Hall) med Geir Vegard Gundersen i 1.15.0.
Her var Strong Case, der indledte sin løbskarriere hos Peter Jensen i Danmark, nummer tre i 1.15.3.
Kim Pedersen havde sit derbyhåb, Thai Explosive med Tom Etik Solberg ude i denne afdeling, men parret sluttede på en femteplads i 1.15.5 og klarede dermed ikke cuttet.
Efter løbene blev der foretaget lodtrækning og sporvalg, og Don Cash fik nummer 8, mens Stoletheshow fik nummer 3 og Sam the Man nummer 11.
