TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel har også topchance i Frankrig

af | 3. maj 2019 | Nyheder

Jeppe Juel har gode chancer for at vinde to veldoterede løb i dag – i eftermiddag i Odense og i aften i Paris!

I eftermiddag starter Jeppe Juel Bikini i DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane, og parret er blandt favoritterne til førstepræmien på 60.000 kroner.

Nogle timer senere sender Jeppe Juel Onceforall Face til start på Vincennes-banen i Paris med den franske topkusk, Yoann Lebourgeois i sulkyen i Prix Bettina, der har en førstepræmie på 21.600 Euro – eller omkring 160.000 kroner!

Onceforall Face skal for første gang i Frankrig starte uden sko!

Den er godt inde i løbet, der er forbeholdt heste, der max. har tjent 201.000 Euro – Onceforall Face starter med 194.318 Euro og har trukket spor 1 bag startvognen på distancen 2100 meter auto.

Prix Bettina er dagens Quintet-løb på Vincennes og er 3. løb med start klokken 20.15.