TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel har fundet storformen

af | Nyheder

Med tre sejre på Fyens Væddeløbsbane fik Jeppe Juel stivet selvtilliden af inden fredagens Derbyprøver på Charlottenlund Travbane.

JJ med Jeppe Juel går forbi In Front to Heaven med Rene Kjær til sejr. Foto Gorm Foto

Det lå ikke i kortene, at Jeppe Juel skulle blive dagens store triumfator på Fyens Væddeløbsbane.

Men det mest gik hans vej og Aalborg-træneren vandt tre sejre med hhv. de to egentrænede Happy Daugbjerg (Maharajah) og JJ (Orlando Vici) samt med Michael Lønborgs Enjoy Lomomba (Ogham)

Happy Daugbjerg viste sine evner ved at vinde et sprinterløb ret sikkert i 1.14.9a/1640 m og JJ, der nyligt er solgt til en svensk hesteejer, gik let forbi den længe førende debutant, In Front To Heaven med Rene Kjær til sejr i 1.18.1a/1640 m.

Havde Kenneth P. Hansens In Front to Heaven (Broad Bahn) holdt sig foran, havde den sat ny banerekord for 2-årige hopper med 1.18.1.

Løbets favorit, Illusion Epice med Birger Jørgensen galoperede stort fra start og sluttede på en fjerdeplads I 1.19.3 – samme tid som Itan Gejs med Gunnar Eriksen fik på tredjepladsen.

Dagens nok største præstation leverede den 3-årige hoppe, Hovkta (Ens Snapshot) med John Køhler, der ind mod første sving lavede en ikke ubetydelig galop.

Den burde egentlig have været ude af løbet, men John Køhler kørte efter feltet – fik kontakt og gik i angreb med 700 meter tilbage ude i sporene.

Hokita med John Køhler vandt sikkert trods stor galop. Foto Gorm Foto

Ned gennem opløbet var Hokita klart stærkest og sejrede sikkert i 1.18.6a/2140 m foran Glimmer Mosebo med Søren Johansen i 1.18.8.

Det var fjerde start i karrieren til Hokita og anden sejr.

Efter dagens præstation kunne det ligne en hest, der kan begå sig i årgangssammenhæng

Hokita ejes af trioen, Claus og Niels Jensen samt Ole Bergman, der også havde Jetmoon Heart (Echo) med Ole Bergman til start senere på dagen.

Det blev til en lidt overraskende sejr efter et løb i dødens på favoritten JC Royalty Boko med Rene Kjær, som Jetmoon Heart trykkede flad!

Det var en herlig dyst.

En sådan så vi også i 1. løb, hvor Cuba (Pearsall Hanover) med Rene Jonassen var førende undervejs, men fik Torden med Birger Jørgensen over sig og ned gennem opløbet kæmpede de bravt.

Cuba holdt sig foran til sejr med en mulespids i 1.12.3a/1640 m.

I udtagelsesløbet til Amatør Elite Match vandt Søren Demant Andersen med Dirty Flying i 1.16.0a/2140 m, mens det var særdeles tæt om andenpladsen mellem længe førende Falco Simoni med Steffen Christiansen og Catja Mosebo med Micki Jørgensen, begge i 1.16.1.