TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel fik bøde i Norge.

af | 17. nov 2019 | Nyheder

Jeppe Juel bag Dusty Shadow blev idømt en bøde for at genere Lastsundayinmay i hoppeafdelingen i Axel Jensens Minneløp på Bjerke-banen lørdag eftermiddag.

Dusty Shadow vinder for Jeppe Juel. Foto Kanal 75

Det tog lidt tid inden dommerkomiteen på Bjerke annoncerede Dusty Shadow med Jeppe Juel som vinder af Hoppeafdelingen i Axel Jensens mInneløp – et løb med en førstepræmie på 150.000 NOK.

Det var en episode på opløbshjørnet, der skulle undersøges nærmere – her trak Jeppe Juel Dusty Shadow ud til angreb, men kom tæt på Lastsundayinmay med Erlend Rennesvik.

Da Dusty Shadow fik frit spor speedede den frem til sikker sejr i 1.15.0a/2100 m.

Dommerkomiteen valgte at idømme Jeppe Juel en bøde på 3.000 NOK for sjenering av hest nr. 9 Lastsundayinmay, ut av siste sving,som der står i dommen.

Desuden fik Jeppe Juel en bøde på 500 kroner for at råbe under løbet.