Jeppe er taget til Viborg!
For at kunne deltage i løbene som kusk er træner Jeppe Juel draget i eksil i Viborg, idet hans bopæl i Vindblæs ligger i det karantæneramte Vest Himmerland kommune.
Hvis man rafler ”løgn” er det ikke så eftertragtet at blive sendt til Viborg, men i den store virkelighed kan det være nødvendigt – og det er det for Jeppe Juel.
-Så længe vi er karantæneramte bor jeg i Viborg, men det går selvfølgelig ud over mit personale, der må arbejde ekstra, når jeg ikke er på gården, siger Jeppe Juel.
-Mine startheste kan hentes og bringes tilbage uden problemer, så min stald vil forhåbentlig kunne fungere på denne måde i de kommende uger.
-Jeg kommer dog til at mangle den daglige kontakt med hestene i stalden, men jeg har heldigvis godt personale til at klare det daglige arbejde, og nu må de være fortjente til en ekstra god julefrokost, siger Jeppe Juel.
I eftermiddag skal Jeppe Juel starte i løbene i Skive, hvor han bl.a. skal køre Bandit Brick.
-Bandit Brick er måske ikke så skarp, som han var sidst han startede, men han skal nok gå et godt løb, siger Jeppe Juel.
Skive Trav har ni løb på programmet fra klokken 17.00 – baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Rene Kjær er blandt deltagerne og på Derby25 fortæller han, at han regner med vinderchance med en af sine køreture – læs hvem det er med – klik her
Men hvad siger trænere og kuske generelt om chancerne – klik her