TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jensens gode substitutter

af | Nyheder

Flemming Jensen sendte onsdag aften seks heste til start pÃ¥ Ã…by Travet – det blev til tre sejre, en tredje og en fjerdeplads. 

Selv om Flemming Jensen er udelukket, så kører stalden i højeste gear og Stald Jensen dominerede løbsdagen på Åby Travet onsdag aften med tre vindere.

Jørgen Sjunnesson sad bag to af staldens vindere, mens Johan Untersteiner sørgede for den tredje staldsejr.

Offshore Man med Johan Untersteiner var en af Flemming Jensens tre vinderheste. Foto Kanal 75

Jørgen Sjunnesson sejrede først med Awesome Deal (SJ’s Photo), der leverede en meget flot afslutning ude i sporene og vandt i ny rekord 1.11.9a/1640 m – præmie 30.000 SEK. Her var Jeppe Juel nummer fem med Tasja Baunehøj i 1.12.4a – præmie 3.800 SEK, mens Flemming Jensens anden starthest, Aparte med Peter Untersteiner galoperede.

Stud Muffin (Varenne), der virkelig har fået nyt liv efter at være kommet i træning hos Flemming Jensen var den anden i vindertrioen.

Distancen 2640 meter passede den 6-årige vallak fint og efter en rejse i vinderhullet kunne Stud Muffin skyde frem til sejr i 1.15.5a/2640 m – præmie 40.000 SEK for Bastian T med Jeppe Juel i 1.15.6 – præmie 20.000 SEK.

For Jeppe Juel fik dette løb et kedeligt efterspil, idet det blev konstateret af Bastian T blødte fra baghovene. Jeppe Juel blev derfor ikendt en bøde på 5.000 SEK.

I 9. løb var Victory Kåsgård med Johnny Takter favorit, men den måtte tage til takke med en tredjeplads i 1.10.9a/1640 m efter et løb udvendigt på staldkammeraten Offshore Man (Offshore Dream) med Johan Untersteiner, der således blev den tredje Flemming Jensen-trænede vinder.

Offshore Man tog spids fra start og selvom Triton Neergaard med Jeppe Juel kom meget tæt på til slut, så blev sejren klaret i hus i 1.10.6 – præmie 60.000 SEK foran Triton Neergaard i 1.10.7 – præmie 30.000 SEK. Der var 15.000 SEK til Victory Kåsgård på tredjepladsen.

Offshore Man vinder kort foran Triton Neergård og Victory Kåsgård

Det blev også til sejr til danskfødte Well Done La Marc (Ready Cash) med Christoffer Eriksson. Well Done la Marc, der trænes af Bjørn Goop, sejrede i 1.13.6a/2140 m foran Mikael T. Hansens Temptation SH med Peter Ingves, og i 1.13.6, mens Flemming Jensens Miss Montechristo med Stefan Söderkvist var nummer fire i 1.13.6, og Twin Peaks med Ken Ecce nummer fem i 1.13.7. Der var hhv. 60.000, 30.000, 8.500 og 5.700 SEK  i præmier til den danske kvartet,

Jan M. Rasmussens Stickittothem med Jeppe Juel sluttede sidst i 1.15.0.