TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jensen i hopla

af | Nyheder

Flemming Jensen havde en fin aften på hjemmebanen i Aalborg, hvor han vandt fire ud af fem starter!

Aftenen var Pauli Andersens, men det var Flemming Jensen, der dominerede ved at vinde  fire ud af fem starter på Racing Arena Aalborg mandag aften.

Jørgen Larsen ved hovedet af The Las Cola efter Flemming Jensen havde bragt den til sejr. Hesselborg Foto

To af  Flemming Jensens sejre blev taget med heste tilhørende banens Grand Old Man, Jørgen Larsen, Saltum, der først kunne glæde sig over at den 7-årige hoppe The Las Cola (Love You) kunne vinde og sidst på aftenen, at den 3-årige Come on Party (SJ’s Photo) kunne tage sin første sejr.

The Las Cola har alderen til trods blot startet 17 gange, og dette var hendes anden sejr.

The Las Cola vandt i fine 1.14.7a/1640 m

Come on Party, der har Hoppe Derbyvinderen Keep on Party til moder, startede for tredje gang i karrieren og vandt sikkert i 1.19.6a/2140 m.

4 Wham Bam Boo med Flemming Jensen er først over mål foran 5 Zauni med Steen Juul – her snyder kameravinklen. Hesselborg Foto

Flemming Jensen vandt også med den sæsondebuterende Wham Bam Boo (Racer Bourbon), der dystede hårdt med længe førende Zauni (Quite Easy) med Steen Juul om sejren.

På et tidspunkt så det ud til at Wham Bam Boo skulle gå til sikker sejr,.

Zauni bed dog godt fra sig i inderbanen, men Wham Bam Boo vandt med hoved i 1.16.4a/2140.

Den fjerde Flemming Jensen-sejr kom med den fine hoppe Hanna Banker (Orlando Vici), som sejrede helt efter behag i 1.13.2a/1640 m.

Flemming Jensen var også til start med Mammas Syster, der galoperede i sidste sving, hvor den kom i angreb!