TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Jeg tror på spids og slut”

af | 23. dec 2016 | Nyheder

Jeanette Hansen, Panamera Racing, blev interviewet før V75-løbene lillejuleaften på Örebro og hun var klar i mælet omkring storfavoritten Aron the Baron.

Aron the Baron ved en tidligere sejr

Aron the Baron ved en tidligere sejr

– Jeg tror på spids og slut. Da jeg så startlisten tænkte jeg, at på Örebro burde det kunne blive til spidsen fra indersporet på sprint, sagde hun bl.a. om “Ronni”, som Aron the Baron (Västerbo Prestige) kaldes i det daglige.

Spillet til 13:10 gik han til start som omgangens største favorit med Örjan Kihlström i vognen og det var med mindste marginal, at de kunne holde spidsen fra start.

1.10,7/500 blev åbningen, men så fik Aron the Baron også lov at dæmpe farten inden Nakoda Goj blev sendt frem med 850 meter igen.

1.14,8/1000 fik han dæmpet til og lignede en rund million på vej ind i sidste sving, mens de andre havde rigeligt at gøre med at hænge på.

My Gliding Angel fulgte bedst med af de øvrige, men uden at anstrenge sig max gled Aron the Baron bare væk til slut og vandt legende let før My Gliding Angel og en godt afsluttende Mr Lindy.

1.13,3/1609 auto blev vindertiden og udbyttet blev på 100.000 SEK – ialt har han nu tjent over 1,2 mill. SEK.

– Han er en fantastisk fin hest. Vi havde jo faren som er bror til Væsterbo Highflyer så det ligger lidt i generne tror jeg.

– Den viser mig i arbejde, at den kan alt og jeg tror han kommer til at nå langt.

– Han er jo vallak og egentlig havde vi tænkt på Frankrig, men der er ikke så mange løb dernede for ham så vi tager nok andre oplevelser i stedet, sagde Jeanette Hansen.

Basic Instinct var toer

Inden da havde Panamera Racing bragt Basic Instinct (Broad Bahn) til start og Erik Adielsson fandt 4. indvendig til ham og kom ud i 2. spor på sidste langside.

Et sent hul betød, at han kun kom i nærheden af vindende Ioana Hanover (Muscle Massive), men andenpladsen på 14,8/2100 auto kastede alligevel 50.000 SEK af sig.

Så en ganske indbringende dag for Panamera-folkene og så gør det ikke så meget, hvis broen er lukket så man må tage en overnatning i det svenske…..