Danske Jeanette Holmskov, der kører på svensk lærlingelicens, vandt mandag aften begge afdelinger i løbsserien Värmlands Folkblads Amerikaresa på Färjestad.

Jeanette Holmskov
12 kuske havde kvalificeret til til de to finale-løb gennem flere udtagelsesløb – Jeanette Holmskov kom akkurat med i feltet som den 12. deltager.
Til gengæld fik hun en god lodtrækning, og hun forvaltede køreturene med My Space (Gentel Star og Atom Hornline (San Pellegrino) på bedste vis og vandt med dem begge.
Dermed kan hun nu se frem til en tur til USA.
Jeanette Holmskov var dog lidr hård ved sine konkurrenter, og fik udelukkelsesdomme for trængning/snæver passage)i begge løb ,således hun blev udelukket fra den 4 januar og til og med den 7. februar.
Her kan USA-turen så passende foretages til f.eks. Florida, hvor mange amerikanske travtrænere tilbringer vintermånederne og pt er godt i gang med at tilkøre årets 2-åringer.
Jeanette Holmskov, der er sammen med træner Jimmi Ehlers, har haft en fin sæson i år og har vundet 5 sejre i 35 starter.
Jeanette Holmskov, var ikke eneste danske islæt i lærlinge-konkurrencen.
Jens Laursen blev nummer tre i første afdeling og nummer seks i anden afdeling – han opnåede i øvrigt endnu en tredjeplads på dagen.