TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jean Pierre Dubois på besøg hos Rene Sejthen

af | 9. mar 2025 | Nyheder

Lørdag var legendariske Jean Pierre Dubois forbi Rene Sejthens stald på træningscentret Sunshine Meadows i FLorida

Jean Pierre Dubois bag Buriningforlove lørdag på Sunshine Meadows i Florida. Foto privat

Det var ikke helt tilfældigt, at 84-årige Jean Pierre Dubois lagde vejen forbi Rene Sejthen.

Dubois har nemlig fire 2-åringer i træning hos Sejthen og benyttede lejligheden til at danne sig et eget indtryk af dem.

-Dubois var meget tilfreds med, hvordan hestene var optrænet, men mente, at en eller to af dem nok ikke blev klar i år til start, fortæller Rene Sejthen.

Det var anden gang inden for nogle uger at Dubois var forbi Sejthens stald, men at den legendarisk franskmand var i Florida havde denne gang et andet hovedmål, nemlig en auktion over 2-årige galopheste i Ocala.

Jean Pierre Dubois har udover mange travere også et meget stort antal galopheste.

De fire 2-åringer Jean Pierre Dubois har i træning hos Rene Sejthen er følgende:

Burningforyourlove – hoppe efter Bar Hopping – Beltane Hanover v. Andover  Hall. Købt tilbage for 95.000 dollars i Lexington.  Beltane Hanover har tidl. avlet bl.a.  Beltassima (Trixton) 1.09.3 – 550.447 dollars

Hustle N Bustle  – hoppe efter Walner – Hustle Heart v. Credit Winner.  Købt for 175.000 dollars i Lexington. Moderen har tidligere avlet bl.a. Fly Light (Father Patrick) 1.08.8 – 528.591 dollars

Qualityprayer  hoppe efter Tactical Landing – Qualita Bourbon v. Love You. Købt tilbage for 240.000 dollars i Lexington. Moderen var fransk årgangsstjerne og mor til bl.a. den danske Hoppe Derbyvinder Tast of Bourbon samt den succesride avlshingst Fabulous Wood.

Vertue of Charity  – hoppe efter Walner – Clarabelle v. Ready Cash. Samme mor som Cuatro de Julio (Trixton) 1.08.0 – 879.061 dollars.