TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jan Halberg fratræder sit job på Wången

af | Nyheder

I 22 år har danske Jan Halberg været ansat som sportschef på den svenske uddannelsesinstitution Wången, men er nu fratrådt pr. 31. marts.

Jan Halberg. Foto Wången

-Jeg har længe overvejet at lade mig pensionere når jeg fylder 60 år, siger Jan Halberg, der stammer fra Fyn, men som har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i svensk travsport.

-Jeg har haft en fantastisk tid på Wången, og er taknemmelig for den tid jeg har været her, siger Jan Halberg videre.

-Det har været 22 spændende år på Wången, men når nu stillingen som Sportschef nedlægges, så føles det som en rigtig beslutning at stoppe i stedet for at blive omplaceret og gå ned i tid.

-Nu ser jeg frem til at kunne få mere tid til familien.

-Min ældste datter bor lige ude for Stockholm og selv jeg om jeg næsten hver eneste uge har været i Stockholm, så har der ikke været tid til at besøge hende. Jeg har også nogle forældre, der er godt oppe i årene, og dem skal jeg også til at se mere til, siger Jan Halberg, der fortsat vil blive boende i den villa, han har lejet af Wången.

Jan Halberg er formand for den svenske trænerforening ligesom han sidder i bestyrelsen i Svensk Travsport.

-Jeg er indstillet til genvalg begge steder, og hvis man fortsat kan bruge mig, så er jeg klar, siger Jan Halberg.