Den første vinder af Dansk Trav Kriterium var lidt af en excentriker.

Søndagens hovedbegivenhed på Lunden, Dansk Trav Kriterium, har været afviklet siden 1898 og er dermed et af de ældste storløb i dansk travsport – kun overgået af Dansk Opdrætningsløb, der blev kørt første gang i 1896. Derbyet blev ligeledes kørt første gang i 1898.

Den allerførste vinder af Dansk Traver-Kriterium var hingsten Markus, der var opdrættet og ejet af Christian Larsen og det eneste afkom i Danmark efter den amerikanskfødte avlshingst Ernie S, der blev importeret i 1894. Ernie S – der i øvrigt har Hambletonian som tipoldefar på både faderen og moderens side – har formentlig startet i løbene på Lunden, men det er ikke lykkedes at få bekræftet i skrivende stund.

Markus blev kørt til sejr af tyske Wilhelm Gregor i tiden 2.04,2/2400 meter. Vinderen blev belønnet med en førstepræmie på 1.500 kroner – et svimlende beløb på en tid, hvor en mandlig ufaglært arbejder tjente 44,8 øre i timen, svarende til en ugeløn på ca. 27 kr.

Wilhelm Gregor var en af mange udenlandske trænere i travsportens allertidligste barndom. Han var født i Berlin i 1868 og kom til Danmark i 1893, hvor han bosatte sig i Grøndalshuset. Gregor var på et tidspunkt privattræner for en af tidens store hesteejere, Brdr. Eiermann. Han blev trænerchampion en enkelt gang (1900) med 14 sejre og vandt i alt 115 løb.

Et af dansk travsports største navne fra “de go’e gamle dage” Sofus Sørensen var i en periode ansat hos Wilhelm Gregor – det samme var et af de mindre kendte trænernavne fra dengang, Louis Nielsen.

Udover at være en dygtig hestemand var Wilhelm Gregor efter sigende lidt af en excentriker, som iflg. Helge Marks Jørgensen “snakkede det besynderligste tungemål i denne verden”. Centralforbundets første generalsekretær fortæller videre i sine erindringer “Spredte minder” om Gregor:

-En lille tykkert, der kom fra Tyskland. “Atlet-Wilhelm” blev han kaldt fordi han var så umådelig stærk, og selv da han blev en gammel mand og sad i rullestol, lam i hele underkroppen, var hans overarme så hårde som stål. Noget af det vigtigste udstyr i hans stald, var et par kuglestænger, med hvilke han gjorde stem mange gange om dagen, og han antog ikke en staldmand som ikke kunne stemme kuglerne op et vis antal gange.

-Når Gregor kørte gamle Gamby (Wilhelm Gregors bedste hest i karrieren, red.) stod munden ikke stille på ham. Man hørte hans “hop-hop-hop-hop” fra start til mål, og så påstodes det at han engang havde rakt tunge af dommeren. Han blev kaldt op i tårnet og foreholdt sin slemme synd, men svarede: “Jaj rikke dunge? Najnaj, Hr. Dommer; jaj vere so sikker på den leb, at jaj sad og schlikke mig om munden efter det. Men rikke dunge? Naj, aldrig!”. Så slap han!

-En anden gang havde han vundet et stort løb, der bl.a. var doteret med et rent badekar af en ærespræmie – en “humpen” som tyskerne kalder det. Da han skulle fotograferes efter løbet, kaldte han fra sulkyen efter ejeren og råbte: “Aber Hr N.N. … doch. Sie müssen sie doch fotografieren lassen, so mit dem humpen hier foran.” – men fik som svar i alt folkets påhør: “Sie kan sie sgu selv fotografieren lassen – med gumpen foran!”

-Folk som Gregor hørte til den gamle skole hvad træningen angår. De var dygtige kuske, men størst vægt lagde de på staldarbejdet. Fodringen, hovplejen og pasningen var det vigtigste, og dertil kom så det moderate, timelange arbejde på bane eller landevej. Efter hvert løb når hesten var gnedet af og havde fået dækken på, blev den trukket mindst en halv time så den langsomt faldt til ro igen.

Wilhelm Gregor omtales bl.a. i Væddeløbsbladet i 1913, hvor “man” (Det Danske Travselskab?) får hård kritik for at tillade ham at køre hest på banen, da han betegnes som farlig. Gregor var på det tidspunkt blot 43 år.

Wilhelm Gregor – som var gift med danske Marie Knudsen og fik to børn, Franciska (f. 1898) og Knud (f. 1900) – døde den 2. september 1920 i sit hjem i Vangede, 52 år gammel.

Tidligere vindere af Dansk Trav Kriterium: KLIK HER