TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jagten er gået ind!

af | 28. maj 2019 | Nyheder

Gennem det aarhusianske konsulentfirma, Hansen Toft er stillingen som Henrik Friis’ efterfølger som administrerende direktør for Dansk Hestevæddeløb nu slået op.

Vi forestiller os, at du har erfaring med at stå i spidsen for og udvikle en forretning indenfor oplevelsesøkonomi. Du har solid ledelseserfaring, og det er vigtigt, at du kan arbejde med strategiske indsatser, og at du har økonomisk og forretningsmæssig forståelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre relevant.

Sådan beskrives den profil, man søger til jobbet som administrerende direktør for Dansk Hestevæddeløb.

Opgaven med at finde den rette person til at stå i spidsen for den kommercielle del af dansk trav. og galopsport er lagt i hænderne på konsulentfirmaet Hansen Toft i Aarhus – et firma, der blev stiftet i 2001 og nu har 42 medarbejdere.

Hansen Toft har kontorer i Aarhus, Kolding og København samt i Schweiz sammen med andre europæiske Searchpartnere.

Hestevæddeløbssporten har tidligere brugt firmaet Hansen Toft til at finde en ledende stilling.

Se stillingsopslaget på dette link – klik her