TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jackpot Club sadler om….

af | Nyheder

Fra spil til heste – Jackpot Club, der gennem nogle år har været en stor og velfungerende spilleklub, sadler nu om og bliver i stedet en ny og stor anpartsstald med heste rundt om i Europa og i USA.

Efter en omfattende omstrukturering af foreningen, hvor alt spil er blevet nedlagt, så er Jackpot Club nu ved at opbygge en anpartsstald med flere spændende heste – og man er allerede godt i gang.

-Flere spændende heste er indkøbt til Jackpot Club, med henblik på at give vores medlemmer muligheden for at være hesteejer, på en ny og anderledes måde, skriver Jens Glud Hansen fra Jackpot Club i en mail til travservice og fortsætter:

-Der vil være projekter for enhver smag og der vil f.eks. være en unik mulighed for at blive hesteejer i både Danmark, Sverige, Frankrig og USA.

-Jackpot Club har lavet aftaler med flere forskellige toptrænere, som skal varetage vores heste.

-F.eks. vil træner Bo Westergaard både være promotor på danske såvel som på de heste, som skal sendes over Atlanten.

-I USA sker det i samarbejde med træner Per Engblom.

-I Danmark vil træner Flemming Jensen ligeledes varetage projektet. I Sverige er det Per

Nordstrøm og på de franske projekter Erik Bondo.

-De første heste er allerede indkøbt.

Gucci Line – her med sin tidl, træner Rene Jonassen er en af de første heste i Jackpot Club, Foto Burt Seeger

-Gucci Line er købt og er gået i træning hos Team Bo Westergaard.

Planen for Gucci Line ligger klar, og sigtet er indstillet på en opgave i Ålborg d 29/12, når der afvikles V75-Winter Burst i et løb, som er doteret med hele 50.000 kr. til vinderen!

-Taxi Out er ligeledes et nyindkøb og han skal prøve lykken i USA.

Rejsen over Atlanten starter i dag!

 -Taxi Out har mange af de kvaliteter, der skal til for at klare sig på f.eks Yonkers Raceway. Han går efter planen i træning hos Per Engblom, som sammen med Kasper Foget allerede har haft stor succes med Epos Østervang og Enzo.

-Størstedelen af de nuværende projekter er allerede slutsolgt, men der vil løbende blive lagt til nye til salg på www.jackpotclub.dk.