TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italienske storløbssejre i Holland og Italien

af | 12. nov 2023 | Nyheder

To af søndagens andre store løb i Europa blev vundet af italienske travere.

I Holland vandtes Prijs der Giganten på Victoria Park i Wolvega overlegent af Alessandro Gocciadoro-trænede Zeudi AMG (Ideale Luis) med Rick Ebbinge i sulkyen i 1.11.5a/2100 m.

Der var 35.000 Euro i førstepræmie.

Franske Etonnant med Anthony Barrier var storfavorit i første start siden floppet i VM-løbet på Yonkers, men det blev til en ny skuffelse for Etonnant-tilhængere, idet den galoperede som en slået hest med 300 meter tilbage.

I Italien kørte man Palio dei Comuni – Kommuneløbet – på banen i Montegiorgio – tre indledende afdelinger og en finale – alle over 1600 meter auto.

De tre indledende afdelinger vandtes af Akela Pal Ferm (Maharajah) med Antonio de Nardo i 1.12.1, af franske Eclat de Gloire (Tiego d’Etang) med Luis Garcia i 1.11.4 og af Always Ek (Filipp Roc) med Alessandro Gocciadoro) i 1.22.4.

Akela Pal Ferm vandt Palio dei Comune 2023.
Foto Gerard Forni.

I finalen var Gennaro Casillo-trænede Akela Pal Ferm med Antonio di Nardo suveræn og sejrede i 1.11.3a/1600 m – der var 54.050 Euro i førstepræmie.