TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk storløbstriumf for Bondo

af | Nyheder

Den danske træner Erik Bondo, der har været stationeret i Italien i mere end 20 år, har vundet nogle af Europas største travløb gennem tiderne med sejren i Prix d’Amerique i 2003 som det ypperste.

Erik Bonodo. Foto Kanal 75

Erik Bonodo. Foto Kanal 75

I de senere år har der været lidt længere mellem sejrene i de virkelige storløb i Italien, men søndag eftermiddag smældede karamellem for Erik Bondo, da hans Radiofreccia Fi med Federico Esposito kunne vinde det traditionsrige Gran Premio Continentale på 800 meter-banen i Bologna.

Gran Premio Continentale er for 4-årige heste og har gennem årene haft så store navne som Varenne, Nesta Effe (foran Wishing Stone), Daguet Rapide, Osia m.fl. på vinderplads.

Radiofreccia Fi (Ganymede) ejes af Erik Bondos store hesteejer, Sc. Wave, og har altid h-rt til i toppen af årgangen, men her på sensommeren har hoppen fundet et ekstra gear, og sejren søndag eftermiddag var hendes tredje i træk.

Efter meget stærkt udlæg af Re Italiano Ur med Enrico Bellei –   1.12.0/1000 m kom der mere ro på feltet, og med 700 meter tilbage sendte Esposito, Radiofreccia Fi i angreb, og inden opløbssvinget var parret i spids.

Royal Blessed (Varenne) med Wim Paal var den eneste, der søgte at hænge på, men var uden chance for at fange Radiofreccia Fi, der sejrede sikkert i 1.13.4a/2060 m – Royal Blessed løb 1.13.8 på andenpladsen.

Radiofreccia Fi vinder sikkert foran Royal Blesssed. Foto Gaet

Radiofreccia Fi vinder sikkert foran Royal Blesssed. Foto Gaet

Der var 87.400 Euro i førstepræmie, og det bragte Erik Bondo op på en femteplads på trænerlsten, når det gælder indvundne præmier.

Hans stald, der kører med en sejrsprocent på 22, har efter søndagens løb indkørte 579.608 Euro eller 4.3 millioner kroner.

Se løbet på dette link – klik her