TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk storløbssejr til Bondo

af | Nyheder

Søndag eftermiddag vandt Erik Bondo-trænede Deimos Racing Gruppe III-løbet, Gran Premio Mario Locatelli på Maura-banen i Milano.

8-årige Deimos Racing (Quite Easy) er nærmest fast inventar i de italienske storløb for ældre heste, men den har svært ved at vinde.

I fjor blev det blot til en enkelt sejr i 16 starter, men 131.489 Euro i indkørte præmier.

Måske bliver det til endnu mere i år, for søndag eftermiddag vandt Deimos Racing med Roberto Andreghetti Gruppe III-løbet Gran Premio Mario Locatelli på Maura-banen i Milano.

Løbet har mange år på bagen, og er et af vinterens største opgør for den italienske hurtigklasse.

Distancen var 1650 meter auto og den samlede præmiesum 40.040 Euro med 16.744 Euro til vinderen.

Der var hård kamp om sejren, men Deimos Racing klarede sig først i mål foran Zaccaria Bar (Ready Cash) med Alessandro Gocciadoro og Vincero Gar (Sj’s Photo) med Pietro Gubellini – alle i 1.11.0.

Vinderodds var 10.25.

Gocciadoro havde ikke færre end fem af feltets 14 heste til start – heriblandt Vitruvio, der sluttede på en ottendeplads i 1.12.3 med Federico Esposito i sulkyen,