TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk sejrsmaskine på Vincennes med danske aner

af | 4. dec 2021 | Nyheder

I eftermiddag på Vincennes kan den italienske hoppe, Ampia Mede SM vinde sin 8. sejr i træk – og hendes præstationer har dansk travsport andel i.

Ampia Mede SM har vundet sine syv seneste starter. Foto Gerard Forni

Ampia Mede SM (Ganymede) med Franck Nivard kommer ikke på nogen nem opgave i eftermiddagens 6. løb på Vincennes, Prix Doynel de Saint-Quintin – et Gruppe II-løb over 2850 meter volte og med en samlet præmiesum på 100.000 Euro.

Ampia Mede SM møder bl.a. Galius (Love You), der vandt Criterium des 5 Ans samt Ganay de Banneville (Jasmin de Flore), der i sidste start var nummer tre bag Face Time Bourbon og Etonnant i Prix de Bretagne.

Men hidtil har den af  Fabrice Souloy trænede hoppe klaret alle udfordringer.

Ampia Mede SM er en italiensk 5-års hoppe, men dykker man i moderlinjen, så går den tilbage til den danske hoppe Asani II (Frosty Hanover -Asani v. Casino the Great) født i 1974.

Asani II blev eksporteret til Sverige, hvor hun  bl.a. blev moder til Attila L(Tibur), der igen blev moder til Prix d’Amerique-vinderen m.m., Queen L.

En anden datter af Attila L var Olympia L (Florida Pro), der blev solgt til Italien og herfra går moderlinjen gennem Cup Olimpia Sm (Supergill) til Polimpia Slide Sm (Yankee Slide), der er moder til Ampia Mede Sm!