TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk hoppe sætter europarekord

af | Nyheder

Tirsdag eftermiddag vandt den 2-årige hoppe East Asia med Andrea Farolfi en kvalifikation til hoppeafdelingen i Gran Premio Anact på La Maura-banen i ny europarekord for 2-åringer, 1.12.2a/1650 m.

East Asia startede for tredje gang i karrieren, og var helt og aldeles overlegen.

Hun blæste banen rundt og sejrede i 1.22.2a/1650 m – ny absolut europarekord for 2-årige traver uanset køn.

Den gamle rekord havde hollandske Novato (Maharajah), der i slutningen af september vandt finalen i Breeders Course på Jägersro i 1.12.4a/1640 m.

East Asia var overlegen og kunne sikkert have løbet hurtigere.

Nummer to til hende – Esperia CR (Ready Cash) med Santo Mollo løb 1.14.7!!

East Asia kommer ud af en søskendeflok på 11 – hun er sidste afkom – blandt søskende findes bl.a. tophoppen Prussia (Ken Warkentin) 1.1.03 – 482.427 Euro.

Som åring kostede East Asia 64.000 Euro på auktion, hvor hun blev købt af den franske storhesteejer og præsident for Letrot, Jean Pierre Barjon. East Asia trænes af Mauro Baroncini.