Outsideren Bleff Dipa med Alexandre Abrivard sad tidligt i spids i lørdagens Gruppe II-løb Prix Doynel de Saint-Quintin og vandt nemt til 24 gange pengene.

Bleff Dipa, der ejes af den franske trav-præsident Jean Pierre Barjon og trænes af Holger Ehlert, blev ikke levnet de store chancer på forhånd i et felt, hvor der lagt op til en dyst mellem Ready Cash-afkommene Huwaga og Heraut d’Armes mod Royal Dream-afkommene Hohneck og Happy Valley.
Men Bleff Dipa (Mister JP), der på sin meritliste har sejren i det italienske Derby, levnede ikke de franske topheste en chance og vandt efter behag i 1.13.4/2850 meter foran Happy Valley med Jean Philippe Dubois, der kom sent fri fra en inderbaneposition og akkurat kneb andenpladsen foran Hohneck med Francis Lagadeuc – begge i 1.13.5. Derefter kom de to Ready Cash-afkom, Huwaga med Nicolas Bazire og Heraut d’Armes med Jean Michel Bazire, begge i 1.13.6.
Der var 54.000 Euro i førstepræmie til Bleff Dipa, der nu har tjent 555.253 Euro.
Han er som nævnt efter Mister JP (Taurus Dream), mens moderen, Preziosa JW er efter Lets Go (Aristote) og ud af Batida Rydens, der kommer fra en af de stærke svenske Rydens-stammer.