Italiensk derby holder flyttedag
Hidtil er det italienske travderby, Derby Italiano del Trotto blevet kørt i Rom den anden søndag i oktober. Nu flytter det både bane og tidspunkt.
Capannelle-banen i Rom har siden Tordivalle-banen – også i Rom – blev lukket, været stedet, hvor det italienske travderby er blevet afviklet den anden søndag i oktober måned.
Nu er der imidlertid krise på Capannelle-banen, hvor der ikke har været afviklet løb siden juni måned, og hvornår oog om banen i det hele taget genåbner, er der stor usikkerhed om.
Såvel Derby Italiano del Trotto som hoppederbyet, Oaks del Trotto skal i år afvikles på Agnano-banen i Napoli søndag den 23. september, og i weekenden 8. og 9. september køres der såvel Derbyprøver som Oaks-prøver i hhv. Torino og Napoli.
Det er ingen billig fornøjelse, hvis man vil anmelde sin hest til det italienske Derby.
I mandags skulle man melde til en pointberegning, og det kostede 1.820 Euro – 13.500 kroner, og hvis man vil være med i derbyprøverne, så koster det yderligere 7.280 Euro – eller 54.300 Euro.
Det vil sige i alt 67.800 kroner – 9.000 Euro!
Men så skal der heller ikke betales mere, hvis man kvalificerer sig til start i derbyet!
24 heste blev i øvrigt anmeldt til pointberegningen, der toppes af Fredrik Linder-trænede Zeus Bi.
39 hopper er anmeldt til pointeberegningen til Oaks.
Det koster 3.400 kroner – 40 Euro og startmelder man til Oaks-prøverne så koster det yderligere 13.700 kroner – 1.840 Euro. ved startmelding på mandag.
I alt 17.100 kroner – 2.300 Euro.
Det er mange penge, det koster for at være med, men der er også meget store beløb at køre om.
Derby Italiano er således det højst doterede travløb i Europa med 1.001.000 Euro, mens Oaks er doteret med 250.000 Euro.