Onsdag eftermiddag vandt Cosmo Spritz med Andrea Farolfi på La Maura-banen i Milano i årets hidtil bedste tid i hele verden i år – 1.09.8a/1650 m.

Cosmo Spritz (Igor Font) med Andrea Farolfi i sulkyen trænes af Andrea Zarsetto og gjorde sin anden start i år.
Cosmo Spritz sluttede sæsonen 2023 fint med to sejre og indledte 2024 med en femteplads inden dagens rekordløb.
Frem til i dag havde Cosmo Spritz rekord 1.11.8, havde vundet 15 sejre i 38 starter og tjent 109.662 Euro.
Som 3-og 4-åring startede den et par gange i årgangsløb, men uden den store succes.
I dag sørgede Cosmo Spritz og Andrea Farolfi selv for at det blev et rekordløb.
Fra spor 5 skød den til spids og der blev anlagt et højt tempo, som ingen af konkurrenterne kunne følge.
Cosmo Spritz sejrede med seks længder i 1.09.8/1650 m og er dermed verdens hidtil hurtigste traver i år.
Indtil i dag var det de amerikanske Dover in Motion og Kildare King, der begge har vundet i 1.10.0.
Sejren i Milano var små 5.000 Euro værd.
Se rekordløbet på dette link – klik her
