TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ismandens seneste forvandlingsnummer

af | Nyheder

Torsdag aften startede Flemming Jensen for første gang den 4-årige hoppe Vikki C N i et løb på Åby Travet.  Vikki C N havde ikke lavet de store ting som 3-åring, men præstationen i aftes, der resulterede i sejr, lover godt for fremtiden.

Vikki C N med Flemming Jensen vinder foran indvendige Vinder Vang og Ganghis Khan,

Vikki C N med Flemming Jensen vinder foran indvendige Vinder Vang og Ganghis Khan,

I fjor startede Vikki C N (Great Challenger) 11 gange og vandt en enkelt sejr tilbage i slutningen af marts. I alt blev det til 19.666 kroner i præmier.

Flemming Jensen fik Vikki C N i træning den 30. marts og startede hende for første gang i aftes på Åby Travet.

Tilliden blandt spillerne til Vikki C N med sin nye træner var ikke overvældende og i totalisatoren var parret spillet til lidt over 10 gange pengene!

Vikki C N sad hurtigt i spids, men slap efter 600 meter til storfavoritten Genghis Kahn med Stefan Søderkvist.

Tempoet var ret moderat – 1.19.9/1000 m.

Ind i opløbet sendte Flemming Jensen Vikki C N i angreb og de fik hurtigt grebet på Genghis Khan, der dog holdt godt ved.

I open stretch dukkede endnu en danskfødt hest, Vinder Vang med Thomas Uhrberg op, og den så en overgang ud til at skulle vinde, men Vikki C N slog kontra og sejrede i 1.16.9 foran Vinder Vang og Genghis Khan, begge i 1.17.0.

De sidste 500 meter efter 1.12.4.

Der var 25.000 SEK i førstepræmie – og det er omregnet 19.762 kroner,  så Vikki C N har allerede nu tjent mere i en start for Flemming Jensen end hun gjorde hele sidste år, hvor det blev til 19.666 kroner!!

Flemming Jensen havde yderligere to heste med til Åby.

Det var Encore Son, der blev nummer tre og Keeping Julia, der blev nummer fem.