TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ismanden i topform

af | 3. sep 2015 | Nyheder

Flemming Jensen var i topform på hjemmebanen i Aalborg onsdag eftermiddag, hvor han vandt tre sejre. Anders Pedersen vandt to.

Flemming jensen vandt tre sejre

Flemming jensen vandt tre sejre

Er Flemming Jensen ved at varme op til et stærkt efterår?

Han var i hvert fald stærkt kørende på NKI Racing Arena onsdag eftermiddag, hvor han vandt tre sejre – eller halvdelen af sine starter.

Med onsdagens tre sejre har Flemming Jensen nu – iflg. hans egen hjemmeside – vundet 69 sejre i år, men har ikke i år haft samme fine sejrsprocent som i fjor, hvor han i snit vandt hver fjerde start og totalt vandt 133 sejre. I år er sejrsprocenten på 21.

Flemming Jensen vandt med eftermiddagens største favorit, Supreme Star (Scarlet Knight) spillet ned til 12:10 samt med VIP Holmsminde (Racer Bourbon), der er relativ ny i hans regi. Tredje sejr kom i hus med Whitney Love (From Above), der leverede en stærk præstation fra dødens.

Anders Pedersen havde på papiret tre gode chancer, og vandt med de to.

Først med den tiltalende debutant, Akva Hellebjerg (Buvetier d’Aunou) og siden med Ax Tiger (SJ’s Photo), der tog sin anden sejr i træk i lige så mange starter.

Derimod svigtede Tonight La Marc som 15:10-favorit ved galop.

En fin præstation leverede den 3-årige Ankerstjerne M T (Diesel Don), da den vandt for Kasper K Andersen i ny rekord 1.15.4a/1640 m på en bane, der blev bedømt som ”noget halvtung”.

Ankerstjerne MT trænes af Arne Norman.