TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ismanden havde valgt rigtigt

af | Nyheder

Fossa var egentlig kvalificeret til start i Derbyet, men i samråd med ejerne valgte Flemming Jensen i stedet at satse på Derby Consolation – og det var en rigtig god beslutning.

Foto: Burt Seeger

Som både 2- og 3-års markerede Fossa som en af årgangens absolut bedste heste, og med godt 1,1 mill. kroner på præmiekontoen er han fortsat årgangens mest vindende hest, men 4-årssæsonen havde indtil i dag været lidt “op ad bakke” for Wishing Stone-sønnen.

I dag gjaldt det så Fair Finans Derby Consolation, hvor Fossa stillede op som favorit trods startspor 12.

Det blev da også et lidt tungt løb for Fossa, der tidligt kom frem udvendig for den førende Filibuster H, der med Birger Jørgensen i sulkyen dirigerede løbet i spids (1.13,4/500 meter og 1.14,5/1000 meter).

Fillibuster stred tappert hele vejen, men på præcis samme måde som i stayerløbet, “åd” Fossa sig stille og roligt ind på konkurrenten og kunne til slut gå frem til sikker sejr i tiden 1.14,1a/2000 meter.

En herlig triumf for Flemming Jensen og ikke mindst ejerkredsen, J. Jensen & Clemmensen Ejend. ApS, der blev belønnet med en førstepræmie på 50.000 kr.

Foto: Burt Seeger