Efter sin vinterferie var Flemming Jensen tilbage i aktion i løbene på Åby Travet, hvor han vandt en enkelt sejr og en andenplads, men brændte med storfavoritter som Huge Star og Roxie Lavec.
Svenskfødte Encore Zon (Broadway Hall) startede for 8. gang fra Stald Jensen og vandt sin fjerde sejr. Encore Zon sejrede sikkert i 1.13.4a/1640 m – præmie 35.000 SEK.
På papiret havde Flemming Jensen topchancer med såvel Huge Star (spillet til 18:10) og Roxie Lavec (16:10), men selv om de afsluttede stærkt i deres respektive løb, så måtte de begge tage til takke med en fjerdeplads.
Derimod blev Flemming Jensen nummer to med Tokamura (21:10).