TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ismanden bli’r hjemme

af | Nyheder

Foto: Kanal 75

Flemming Jensen starter i dag Stella Newmen (arkivfoto) i Diamantstoets finale på Solvalla samt Shotproof i montéløbet, men Aalborg-træneren har måtte slette Uno Piccolino.

-Han hoster og må desværre udgå, siger Flemming Jensen, som selv skulle ha’ kørt Uno Piccolino. “Ismanden” har til gengæld hyret Jorma Kontio til at køre Stella Newman, mens Tova Bengtsson får chancen med Shotproof.

-Kontio kørte jo også Stella Newmen i kvalifikationsløbet, så det var naturligt at give ham chancen igen hvis han havde mulighed for at køre hesten, og det havde han.

5-årige Stella Newmen (Symphonic Hanover) ejes af Flemming Jensens hustru, Tina Raal Jensen sammen med hestens opdrætter, Newmen Breed AB, og det har udviklet sig til lidt af en succeshistorie med foreløbig ni sejre og 432.000 SEK i 22 starter.

-Stella Newmen har egentlig altid været en fin hest og var faktisk startklar som 3-års, men havde lidt for meget temperament, så det ikke rigtig var mig, der fik lov til at bestemme. Derfor ventede vi med at starte hende til begyndelsen af 4-årssæsonen, og det halve års tid har givet os rigtig meget. Hun har et fint spor i dag og er en forholdsvis sikker hest, så hun er sikret et fint løb og må være en reel chance blandt de tre-fire første, siger Flemming Jensen, der som nævnt også starter norske Shotproof i dagens montéløb på Solvalla.

-Som træner vil man jo gerne tjene mange penge og samtidig ikke sende hestene ud i for hård konkurrence, og jeg vurderede, at det var et billigt løb, så Shotproof må stå med en fornuftig chance.