TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Intet kommune-lån til Falster

af | Nyheder

Nykøbing Falster Travbane skal selv finde pengene til sit driftsbudget for 2016, for Guldborgsund Kommune vil alligevel ikke yde et påtænkt lån på en halv million kroner.

Rettighed omhu kan en gang imellem vise sig at koste dyrt.

Det har bestyrelsen på Nykøbing F Travbane netop måtte sande.

Gennem nogle år har banen opsparet en reservefond, der skulle bruges til at renovere banens lysanlæg gennemgribende samt til reparation af bygninger og maskiner.

-Men da Guldborgsund Kommune hørte det, fik vi at vide, at vi kunne bruge vore egne penge først, før vi kunne forvente at de ville hjælpe os, fortæller banens formand, Erling Clausen til travservice.nykftrav

-Det betyder, at vi har været nødt til at gå budgettet igennem en ekstra gang og virkelig skære ned. Alle medarbejdere er opsagt pr 31. marts, men det er klart, at der skal genansættes i et eller andet omfang i den nye forening, som vi er i gang med at stifte, og som skal stå for afholdelse af væddeløbene fremover.

-Vi havde oprindelig regnet med at skulle lave en totalrenovering af lysanlægget, der er mere end 20 år gammelt, men nu nøjes vi med at udskifte de defekte pærer, og får også kun lavet de mest nødvendige reparationer på anlægget og maskiner, siger Erling Clausen.

-Jeg synes, det er en unfair måde, hvorpå HFF har behandlet vi tre baner, der ikke modtager noget driftstilskud for 2016. HFF burde have grebet tingene anderledes an, og f.eks. meddelt banerne, at alle ville blive beskåret f.eks. med 25% i år, 50% til næste år og i år tre er det slut, hvis det er sådan økonomien skal hænge sammen.

-Nu er HFF med til at skabe en eller anden form for misundelse blandt vi baner, for nogle får og vi andre ikke – og hvad vi har gjort for at det lige skulle være os, siger Erling Clausen.

Nykøbing F Travbane fylder 50 år til efteråret, og det skal selvfølgelig markeres.

-Vi har ansøgt kommunen om støtte til et jubilæumsarrangement, men derudover har vi også Harald Lunds Mindeløb i juli, som vi skal have fundet en sponsor til. Vi har bestyrelsesmøde på torsdag, hvor vi skal bl.a. skal behandle sponsor-problematikken, siger Erling Clausen.

Travbanen ved Nykøbing F vil fremover hedde sit oprindelige navn, Nykøbing f Travbane, men vil blive drevet af foreningen Guldborgsund Væddeløbsforening, der stiftes inden for den nærmeste fremtid

-Ved at drive banen i forenings-regi er der mulighed for at søge fonde og kommuner om tilskud,  slutter Erling Clausen.

Årets første løbsdag på Falster er planlagt til lørdag den 26. marts (Påskelørdag).