TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Internetauktion: handelsbalancen – Uafgjort 1-1

af | Nyheder

En følhoppe blev købt af dansk opdrætter og en anden dansk opdrætter solgte en følhoppe – det skete tirsdagens svenske internetauktion.

For 34.000 SEK fik Mads Andersen slutbuddet på den 14-årige O U Glide (Yankee Glide) der har rekord 1.11.2 og har tjent 1.5 mio. SEK.

O U Glide, der som åring blev købt af Stefan Melander i USA for 70.000 dollars, har fået to svenske afkom, der begge har startet.

I 2015 fik Satcom (Scarlet Knight) 1.16.3 – 74.300 SEK og i 2016 Normal Capture (Scarlet Knight) 1.13.3 – 175.600 SEK.

O U Glide er som nævnt efter Yankee Glide – O U Guys (Balanced Image).

U Y Guys er også moder til den ustartede Barbs Bowl (Super Bowl), der er moder til bl.a. Armbro Continental  1.09.7 – 523.170 Euro.

Fra hoppelinjen kommer  også Friendly Amigo (Amigo Hall) 1.09.8 – 588.266 dollars og dennes helsøster, Pretty Amigo, der er moder til Lawmaker (Muscle Massive) 1.09.7 – 3.085.018 SEK.

O U Glide er i fol ved Nuncio (følpenge 75.000 SEK).

Panamera Racing havde sat fire følhopper på auktionen, men solgte kun den ene.

Det var italienske Valentina Wind (Muscle Hill), der er i fol ved Googoo Gaagaa og som solgtes for 550.000 SEK til Ulf Eriksson, Sandviken.

I alt blev 38 heste solgt ud af de 58 numre på auktionen – 3 heste var der intet bud på, 17 blev købt tilbage.

Se resultaterne fra auktionen – klik her