I 6. løb på Jägersro mødes seks 3-årige hopper – kun de to er svenske, to er danske og herudover er der en tysk og en amerikansk.
Treåringstoppen for Hopper har 50.000 SEK i førstepræmie og blandt de seks startende heste er Hashtag Ostedantik (Great Challenger) med Steen Juul samt Tomas Malmqvist-trænede Holly Go Lightly (Västerbo Prestige) med Ken Ecce.
Det er første gang Steen Juul starter Hashtag Ostedantik, der i fjor var i træning hos Michael Lønborg, hos hvem den vandt årets første 2-årsløb i Aarhus.
Holly Go Lightly ejes af den store franske hesteejer, Ecurie Hunter Valley, men vi så den i Opdrætningsløbet på Lunden, hvor den efter en meget stor startgalop sluttede forrygende af til en femteplads i 1.16.6a/2000 m.
De to danske hopper kommer på en hård opgave mod bl.a. tyske Look of Love (Ready Cash), der trænes af Jerry Riordan og som 2-åring løb 1.13.2a/1640 m på en andenplads i Breeders Course-finalen og amerikanske Dixichick Hanover (Cantab Hall), der trænes af Frode Hamre og her får sin Europa-debut.
Jägersro har i aften 10 løb på programmet med V64-spil og der starter 10 dansktrænede heste:
2. løb:
8 Marabou Brodda – Flemming Jensen
12 America Style – Axel Jacobsen
3. løb:
5 Guardian Angel – Flemming Jensen
5. løb:
4 Farasi Surprise – Mads Hviid – Steen Juul
5 Forest Photo – Christian Nissen – Axel Jacobsen
6. løb:
2 Hashtag Ostedantik – Steen Juul
9. løb:
2 Dream Kåsgård – Flemming Jensen
6 Excuse Me – Henrik Thomsen
10 Staro Obrigado – Steen Juul – Søren Kolberg
10. løb:
12 Fire World – Peter Ingves – Anders F. Jensen
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her