TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Initiativrig montéforening

af | Nyheder

Den 21. maj afvikles årets DM for montérytter på Racing Arena Aalborg, men allerede nu er montéforeningen ude for at gøre reklame for arrangementet.

Der skal skaffes heste til tre løb, og man må sige at Montéforeningen viser rettighed omhu ved allerede nu at gøre hesteejere og trænere opmærksomme på løbets propositioner.

Man har udsendt nedenstående skrivelse, hvor såvel propositioner som de deltagelse ryttere er angivet:

I flere år er DM for Montéryttere blevet afviklet på Bornholm. I år bliver det i AalborgFoto Torben Ager, Travfoto Bornholm

DM FOR MONTERYTTERE

Så er det ved at være tid til at vi ser frem imod det forestående DM for Montéryttere.

Med denne skrivelse håber vi at kunne besvare nogle af de spørgsmål som evt måtte forekomme i forbindelse med DM arrangementet.

Propositionerne for maj er kommet og i disse ser vi de tre DM løb udskrevet i Ålborg d. 21.maj; de lyder som følger:

Løb 8 – DM for Montéryttere

4-14-årige højst 125.000 kr. Monté

10 startende

2140 m autostart.

Præmier: 10.000-5.000-2.500-1.500-1.000-600-400 (7 præmier) intet indskud.
Lodtrækning om hestene blandt de deltagende ryttere. Ærespræmie til vinderens ejer og rytter.

Løb 9 –DM for Montéryttere

4-14-årige. 2140 m. Monté. 10 startende.

Tillæg 20 m ved 210.001 kr., 40 m ved 595.001 kr.

Præmier: 10.000-5.000-2.500-1.500-1.000-600-400 (7 præmier) intet indskud.
Lodtrækning om hestene blandt de deltagende ryttere. Ærespræmie til vinderens ejer og rytter.

Løb 10 – DM for Montéryttere -Formløb

4-14 årige. 2140 m. Monté. Voltestart.

10 startende.

Præmier: 7.500-3.750-1.900-1.100-750-400-300 (7 præmier) intet indskud.

Lodtrækning om hestene blandt de deltagende ryttere. Ærespræmie til vinderens ejer og rytter.

Bemærk de forhøjede præmiesummer i forhold til sidste år, hvilket vi håber er med til at gøre det nemmere at skaffe heste til disse løb.

Vi håber at alle aktive ryttere vil være behjælpelige med at gøre hesteejere og –trænere opmærksomme på propositionerne og muligheden, såfremt man kender til heste som ville kunne være aktuelle til denne type løb.

Gældende regler for rytterne er, at for at blive udtaget til DM skal man være i top 10 på landsplan den foregående sæson. Resultater som gælder, er fratrukket evt. resultater opnået i uddannelsesløb.
De deltagende ryttere er disse:

Sabina Gammelgård (sk)                                

Michelle Mønster (sk)                                     

Maria Dueholm Svendsen (sk)                        

Camilla Andersen (jvb)                                    

Nicole Marsing (lun)                                        

Kristina Jensen (lun)                                        

Marianne Mechlenburg (aav)                        

Rikke Rohbach Bonde (lun)    

Karoline Henriksen (aav)                                 

Christian Schram (jvb)                                     

Såfremt der skulle komme et afbud vil de første to reserver være

Karina Madsen (aav) 

Ann Dorthe Jørgensen (lun)