TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingves og Mikkelsen udelukket

af | Nyheder

Den svenske topkusk Peter Ingves fik både en udelukkelse og en bøde med hjem efter sin deltagelse i Bornholmsmesterskabet –  det samme gjaldt lokale Frank Mikkelsen. Den totale omsætning dykkede trods rekordbesøg og flot baneomsætning.

Peter Ingves havde ingen grund til at sile på Bornholm. Arkiv Kanal 75

Peter Ingves havde ingen grund til at smile på Bornholm. Arkiv Kanal 75

Det dramatiske Bornholmsmesterskab, hvor Max Brogård blev diskvalificeret  fra førstepladsen, fik et efterspil i form af bøder til såvel Peter Ingves som Frank Mikkelsen, mens Mads Petersen fik to bøder.

Dens svenske topkusk  Peter Ingves havde ingen god dag på Bornholm og det kulminerede i Bornholmsmesterskabet, hvor han klippede tæerne på løbets storfavorit Max Brogård med Frank Mikkelsen i svinget ud mod vejen. Det kostede Ingves en udelukkelse på tre dage i tiden fra den 6. september – 8. september -det betyder bl.a. at Ingves er udelukket på den svenske derbydag!

Desuden fik Ingves en bøde på 1.000 kroner.

Samme bøde og udelukkelse fik Frank Mikkelsen for at have kørt ned over Oak New med Niels Peter Steinlein i første sving, og det var den handling der kostede parret sejren.

Mads Petersen fik to bøder for at gå for sent med  – den første på 200 kroner og den næste på 400 kroner.

Bornholmsmesterskabet blev i øvrigt som dagens øvrige autostartløb afviklet som linjestart, idet banens startvogn var gået i stykker.

Traditionen tro var der stort besøg.

Ja, så stort at der for anden gang i år blev sat publikumsrekord, idet der blev registreret  2.664 betalende tilskuere og baneomsætningen i de 11 løb blev så flot som 322.122 kroner.

Det er 21.000 kroner mere end i fjor.

Til gengæld droppede den samlede omsætning fra 680.393 kroner og ned til 558.920 kroner.

Det betød, at kun 236.998 kroner kom fra DanToto-boder eller internettet!

I V4-spillet slog Ares med Frank Mikkelsen benene væk under de fleste, da de vandt i 3. afdeling til odds 25,32.

Det overlevede kun to systemer, og ingen af disse havde kryds ved Bravo Hornline med Rene Kjær, der akkurat nåede målstregen en mulespids foran favoritten B G Anna Marie med Kim Mortensen.