TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen Tycoon Conway Hall på Åby

af | Nyheder

Tycoon Conway Hall skulle torsdag aften have startet i The Red Mile over 1609 m auto på Åby Travet, men var slettet.

Hoste og startforbud i 10 dage  til Tycoon Conway Hall – står der på resultatlisten for 7. løb på Åby Travet.

Også de to andre dansktrænede heste, der skulle have startet, Bette Nock og Palmesus – begge fra Jeppe Rask – blev slettet- det var på grund af forkølelse og de fik dermed også 10 dages startforbud.

Løbet Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen skulle have startet i The Red Mile over 1609 m endte i en tæt opløbskamp, som Zarenne Fas (Varenne) med Magnus A. Djuse vandt med en mulespids foran Nadal Broline med Björn Goop, begge i 1.10.4a/1609 m auto.

Der var 125.000 SEK i førstepræmie.

Fra rammeprogrammet skal det med at efter fire sejre i træk løb danske Federer (Yarrah Boko) med Mifsud Larsson ind i et nederlag.

Federer sad i spids undervejs, men blev henvist til andenpladsen af et andet Yarrah Boko-afkom, Alert Vendil med Peter Ingves, der sejrede i 1.12.7a/2140 m – Federer nummer to i 1.13.0.