TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen tilskuerkrise her

af | Nyheder

Næsten 10.000 overværede søndag eftermiddag hestevæddeløbene på St Moritz-søen i Schweiz.

Væddeløbene holdt på tre søndage i februar på den frosne St Moritz-søn i Schweiz er for mange i det europæiske jetset en institution – en begivenhed, der skal overværes – år efter år.

Og mens champagne flyder tilsat caviar afvikles der væddeløb i tre discipliner – trav, galop og Skijoring.

Trav og galop – ja, det kender nok alle, der læser disse linjer – men Skijoring?

Hvad er det?

Skijoring. Foto Swiss Image/Andy Mettler

Det er faktisk en gammel nordisk disciplin, der stammer fra Lapland, hvor samerne kørte væddeløb med deres rener.

Nu var det upraktisk med vogne bag en ren, så i stedet stod man på ski og lod renen trække sig.

Det har så udviklet sig til en sportsgren, der dog ikke dyrkes med fuldblodsheste mange andre steder end i lige Schweiz og Østrig.

Ordet Skijoring menes i øvrigt at komme fra det norske Skikjøring!

Det er ikke småpenge, der dystes om i løbene i St Moritz.

I travløbet, hvor den yngste hest var 8 år og den ældste 15, var den samlede præmiesum på 15.000 CHF – det er cirka 105.000 DKK og førstepræmien alene på 45.000 DKK.

I går vandt den 12-årige franske traver Ugo de Tortiere – trods en galop undervejs – sikkert for Fanny Homberger.

I travløbene er sulkyhjulene udskiftet med meder.

Foto Swiss Image/Andy Mettler

I går kunne løbene afvikles i klart frostvejr, men sådan var det ikke i forrige uge, hvor det var tø og da var man af sikkerhedshensyn nødt til at halvere distancerne i løbene.