TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen succes på Solvalla

af | 20. jun 2024 | Nyheder

De tre dansktrænede heste, der onsdag aften startede på Solvalla, opnåede bedst en syvendepræmie til 6.000 kroner. Ny stor aften for Gocciadoro.

Den hentede Gordon Dahl-trænede Look at Me Sisu med Erik Adielsson i 1.16.6a/2140 m – men præmien var egentlig sikret på forhånd.

Der var otte præmier, men kun syv startende!

Look at Me Sisu sad undervejs sidst indvendigt i et tæt samlet felt og kom aldrig ud til angreb. Den gik derfor over mål med kræfter i behold.

Den anden Gordon Dahl-hest, Pure Steel, som Erik Adielsson også kørte, kom også til at sidde sidst i feltet – akkurat so Look at Me Sisu, havde den spor otte.

Pure Steel fik ryg på Kriteriumvinderen Fame and Glory med Björn Goop og fulgte med den i angreb de sidste 800 meter.

Killiam Fromentro med Alessandro Gocciadoro vinder sikkert.

Pure Steel kunne dog ikke holde ryggen, mens Fame and Glory fortsatte og blev nummer tre i 1.11.3 efter den sikre vinder, Killiam Fromentro (Villiam) med Alessandro Gocciadoro, der vandt i 1.11.1 – præmie 600.000 SEK – andenplads til Icebreaker Pellini med Carl Johan Jepson i 1.11.2.

Pure Steel sluttede lige uden for præmierækken i 1.11.7a/2140 m – samme tid som sjettepræmiens Bicc’s Tobee fik noteret.

Det var selvfølgelig skuffende, men ser vi på de mellemtider som kan findes på https://kmtid.atgx.se/240619/ så sluttede Pure Steel af i 1.10.2 sidste 1000 meter, men ude i sporene og travede 1021 meter, så hans kilometertid var egentlig 1.08,7 sidste 1000 m.
I hele løbet travede Pure Steel 2179 meter og hans beregnede kilometertid ud far den distance var 1.10.5.

Flemming Jensen havde Queen of America med Jorma Kontio til start i hoppeløb, Prix Diana Zet, men kort efter start fik hun problemer og galoperede og lå siden sidst i feltet.

Queen of America sluttede uplaceret I 1.13.7a/2140 m – løbet vandtes sikkert af Ninetta Boko (Father Patrick), trænet af Erwin Bot kørt af Ôrjan Kihlström i 1.12.2.a/2140 m foran sidste års Oaksvinder, Adriatica med Magnus A. Djuse i 1.12.4.

Her var der 400.000 SEK i førstepræmie.

Hollandske Erwin Bot, der er tilknyttet Jägersro fik endnu en sejr til stalden, da hans Nazli Boko (Brillantissime) med Mika Forss vandt 6. løb i 1.14.8a/2140 m – præmie 100.000 SEK.

Gocciadoro havde en fin dag, idet han vandt de tre sidste løb.

Først med den 4-årige hoppe, Esperia Font (Face Time Bourbon) i 1.12.5a/2140 m – præmie 100.000 SEK, derefter med 5-årige Danger Bi (Bird Parker) 1.11.7a/2140 m – præmie 110.000 SEK til slut hovedløbet, Prix Readly Express med Killiam Fromentro med 600.000 SEK i førstepræmie.