TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Ingen storløb for Avalon

af | Nyheder

Avalon, der sluttede på andenpladsen i Dansk Avlsløb  2015 er ikke anmeldt til nogle af de klassiske storløb, men det er staldkammeraten Amulet.

Avalon

Avalon

Skive-træneren Peter Rasmussen havde stor fornøjelse af de to familie-ejede Amulet og Avalon, i fjor.

Amulet vandt 7 ud af 8 starter og tjente i alt 165.000 kroner, mens Avalon vandt 5 sejre i 9 starter og tjente 102.000 kroner.

De to ENS Snapshot-afkom sluttede sæsonen i Dansk Avlsløb den 15. november, hvor Amulet sejrede i hoppeafdelingen, mens Avalon blev nummer to i hingste/vallak-afdelingen.

-Efter Avlsløbet fik de begge fri, men jeg er nu begyndt at træne dem lige så stille roligt, fortæller Peter Rasmussen. – For øjeblikket bliver de kørt langsomt tre gange om ugen, men når vejret bliver bedre og vi kommer lidt længere fremme, så øges træningsmængden.

Amulet.

Amulet.

-Da Avalon ikke er anmeldt i nogle af de klassiske storløb, så kommer han først ud regner jeg med.

– Musketer-løbet i Skive mĂĄ være en opgave for ham. Derimod gĂĄr jeg efter sĂĄvel Jydsk 4-Ă…rings Hoppe Grand Prix som Dansk Hoppe Derby med Amulet, sĂĄ hun kommer lidt senere.

Peter Rasmussen er ikke længere professionel travtræner på fuldtid. Han har et job på en papirfabrik, hvor han arbejder på skiftehold.

-Jeg kunne ikke få en ordentlig løn ved at være travtræner, og derfor besluttede vi for nogle år siden i familien, at jeg skulle finde et arbejde uden for travsporten, siger Peter Rasmussen.

– Det har jeg gjort, og jeg synes at det fungerer godt. Jeg træner seks heste – de tre er vor egne. Udover Amulet og Avalon er det en fire-årig hoppe, Livis Kickoff (Sand Vic), der debuterede i fredags i Skive, men som uheldigvis galoperede i mål som vinder.

-Livi Kickoff er til salg, mens vi i familien er blevet enige om at beholde sĂĄvel Amulet som Avalon. Det er to heste i toppen af ĂĄrgangen, og sĂĄdan nogen fĂĄr man ikke hver dag.

Familien Rasmussen har opdrættet såvel Amulet som Avalon, men deres mødre er begge døde.

-Vi har nu en svensk følhoppe, Transflex Bonnie, som vi købte på ASVTs internetauktion i fjor, fortæller Peter Rasmussen videre. – Hun var ikke i fol, da vi købte hende, men det er hun nu med ENS Snapshot.

Transflex Bonnie (Alf Palema) har tidligere født bl.a. Rudens Guzzi (Pine Chip), der har rekord 1.12.3 og har tjent små 600.000 svenske, slutter Peter Rasmussen.